Nyheder marts 2020

Foråret er over os, og hvilket forår

Vores forårssæson smuldrer stille og roligt for næsen af os, og vi kan intet gøre. I skrivende stund kender jeg ikke personligt nogen der er ramt af sygdommen. Men at den er alvorlig, er jeg ikke tvivl om, men det er meget surrealistisk.

Efter en lang, grå og regnfuld vinter kommer foråret med fantastisk vejr, og det giver lyst til at være ude, og være sammen med vores storfamilie og venner – Men det må vi ikke. Det er lige før at regnvejr havde været bedre for så har vi mere lyst til at være inde. Men landmændene er glade for det fine forårsvejr. Og vi andre skal også ud, men hver for sig – og det er vigtigt.

Der er ingen tvivl om, at vi for brug for hjælp udefra. Vi må håbe at der kommer støtteordninger som også hjælper os. Men vi får også brug for jeres hjælp. Vi får brug for jeres støtte og besøg.

Familiefester, skolebesøg, virksomhedsarrangementer bliver naturligvis aflyst, og vores offentlige arrangementer bliver også aflyst.

Vi opdaterer løbende vores kalender på hjemmesiden. Vi vil desuden fortsætte med at lægge forslag op til ting man kan foretage sig på udendørs på vores Facebook og Instagram side. Hvis ikke du allerede følger os, så vil jeg da gerne opfordre dig til at gøre det, du kan bruge nedenstående link

Facebook.com/fjordcentret

Instagram.com/kystogfjordcentret

Pas godt på jer selv, så passer vi godt på hinanden.

En kano er faktisk en stabil lille båd, det handler om balance.

Aflyste generalforsamlinger

Kyst- og Fjordcentret er organiseret som en forening. Øverste myndighed er den årlige generalforsamling, og den skal være afholdt inden udgangen af april, og skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Men grundet den aktuelle situation så har vi valgt at udsætte generalforsamlingen på ubestemt tid.

Medlemmer af Skrubbelauget (Venneforeningen) kan dog med fordel forny deres medlemsskab ved at indbetale kontingentet på vores konto i Sparekassen Kronjylland reg nr 9334 konto 334 56 39720. Personligt medlemskab 150,-, blanke kort kan tilkøbes af 125,- uanset alder.
Husk at notere dit navn(e) i meddelelses feltet.