Vild Sommerferie i Danmark – tag på FjordCamp!
Fjordcamp i 2026: Uge 27-32FjordCamp – en ferie fyldt med naturoplevelser
Drømmer I om en sommerferie med lange lyse aftener, smukke naturscenarier og den klassiske danske charme med byger, der går og kommer? Hos os kan I opleve en billig og aktiv ferie, hvor naturen spiller hovedrollen.
Vi tilbyder overnatning i lavvu (telt), shelter eller værelse – perfekt for hele familien, der ønsker en ferie midt i den danske natur.
Jeres helt eget sovested med adgang til naturværksted
Uanset hvilken overnatningsform I vælger, får I jeres helt eget sovested. Samtidig har I adgang til vores naturværksted, der er udstyret med alt, hvad I har brug for:
Bestik, tallerkner, glas og gryder
Kaffemaskine og elkedel
Komfur og opvaskemaskine
Køleskabe og fryser
- Stort udendørskøkken med masser af fedt bålgrej
Fleksible soveløsninger
Hvis I vælger at overnatte i en lavvu, kan vi opsætte en sovekabine efter behov. Husk selv at medbringe soveposer og liggeunderlag. Ved overnatning i et af vores værelser skal I medbringe linned (lagen, pude- og dynebetræk).
Vores værelser er indrettet med 4 komfortable boksmadrasser og er et godt valg for jer, der ønsker en mere traditionel overnatning.
Ekstra faciliteter til en særlig ferie
For de eventyrlystne tilbyder vi lån af en trangia (stormkøkken), så I kan lave mad i naturen og få endnu mere ud af oplevelsen.
I kan også pakke en kano, padle en tur til Hollandsbjerg gennem rørskoven og overnatte i shelters dér.
Fælles faciliteter for alle
Uanset om I bor i lavvu, shelter eller værelse, har I adgang til de samme praktiske fællesfaciliteter i naturværkstedet.
Tag familien med på en sommerferie i Danmark, hvor naturen er i centrum, og hvor I kan nyde hinandens selskab i autentiske omgivelser. Book jeres ophold allerede i dag og begynd planlægningen af en uforglemmelig ferie!
Priser for Fjordcamp
Grundprisen ved udendørs overnatning, altså i shelter, lavvu eller eget telt.
3 dage og 2 nætter inkl 1 sejltur på fjorden tirsdag eller torsdag.
Alder:
- 0 – 2: gratis
- 3 – 11: 375,-
- 12 +: 470
Ekstra nætter kan tilkøbes á 75,- pr. person
Grundprisen ved overnatning i værelse hvis der er 4 personer i værelset.,
3 dage og 2 nætter inkl 1 sejltur på fjorden tirsdag eller torsdag.
Alder:
- 0 – 2: gratis
- 3 – 11: 525,-
- 12 +: 620
Ekstra nætter kan tilkøbes á 600,- pr. nat pr. værelse.
Oplevelser for ugen
Indtjekning fra kl. 10.00. I kan dog først være sikker på at komme ind på jeres værelse, i familielavvu eller shelter fra kl. 14.
Vi skal lige have tid til at gøre det rent efter det seneste hold gæster.
Som FjordCamper kan du frit benytte alle aktiviteter alle ugens dage i tidsrummet 9-17 (weekender 10-17), hvor der er personale tilstede. En del af vores aktiviteter kan du også bruge uden for fast personaletid.
Det gælder f.eks. waders og vandraket.
Vil du spille krolf eller padle en tur i kano, så skal du lige aftale det med personalet, inden de går hjem.
Mandag
11.00: Udforsk fjorden – i waders og med net
Tirsdag
11.00: Landkrabber ombord – bådtur og krabbesuppe
Onsdag
11.00: Tænd dit eget bål – og lav snobrød eller pandekager
Torsdag
11.00: Landkrabber ombord – bådtur og krabbesuppe
Fredag
11.00: Tips og tricks i kanoen
Lørdag/Søndag
Fri leg – alle aktiviteter er tilgængelige hele ugen
Har I selv bil med er Fjordcentret også et godt udgangspunkt for besøg i den spændende natur på Djursland og andre attraktioner på Djursland og i Randers. Randers Regnskov er der ca. 15*/30 km til. (*Hvis du tager den lille færge mellem Voer Færgested og Mellerup, som er en oplevelse i sig selv)
Til Djurs Sommerland er der 28 km.
Send en forespørgsel på booking af Fjordcampen