Ny årstid, nye farver og nye muligheder. Efteråret har indtil nu været helt fantastisk med varme og lune dage, blå himmel og helt fantastiske solopgange og solnedgange. Jeg har desuden også haft glæde af, at Mars har stået så fint på sydhimlen om aftenen og her til morgen så jeg for første gang i et halvt år det smukke stjernebillede ”Orion” Det er et af vinter himlens smukke og let genkendelige stjernebillede, og her i efteråret skal du stå tidligt op for at se det. Jeg forundres om foråret over de mange nuancer af grønt, men der er endnu flere farver i efteråret, og særligt i dette efterår. Der er stadig mange nuancer af grønt, faktisk også lysegrønt, og buske der blomstrer anden gang.

Men også de traditionelle gule og røde farver kan du nu nyde, og så op mod en blå himmel så bliver det ikke meget smukkere. De røde og gule farver kommer frem i bladet når planten stopper med at producere grønkorn. Det er ganske energikrævende for planten at producere og vedligeholde grønkorn, og på et tidspunkt bliver lysmængden for lille og temperaturen for lav til at det kan svare sig at producere grønkorn. Når det sker, kommer bladenes mange andre farver også til syne, nemlig de røde og gule farver. Mens vi nu er ved farveskift, så kan det også gå den anden vej.

Næste gang du er ved stranden så pluk eller saml noget frisk blæretang, savtang eller sukkertang op. De er alle brune, og fremragende til at lave tangchips af. Men dyp dem i kogende eller meget varmt vand, så ødelægger du de brune farver, og tangen bliver smukt lysegrøn. Det er da et meget sjovt trick. For naturligvis har tang / alger også grønkorn. Det er grønkorn der skaber fotosyntese, altså omdanner solens lys til sukkerstoffer. Eller sagt på en anden måde, det er grønkornene, der indfanger solens energi og muliggør, at planterne kan skabe liv og vokse.

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at gå en tur i skoven med en gruppe skolebørn. Vi var på krible-krable tur. Vi løftede sten og pinde og fandt masser af bænkebiddere, skolopendre, edderkopper og så nogle ganske sløve salamandre. Vi kiggede på dem og lagde dem pænt på plads igen. Det sjove er, at når man har børn med, så synes de ikke at der er noget der er ulækkert. De tager det gerne op i hænderne og kigger på det, også selvom det krible-krabler lidt i håndfladen. Vi kom også forbi et slåen hegn. Vi plukkede nogle slåen og bed i dem. Slåen er gode i snaps, de giver en smuk rød farve og en dejlig sød smag. Men indtil de har fået frost er de ganske anderleders at bide i. De udtørrer mundhulen aldeles omgående, så jeg og de friske unger bliver hurtigt enige om at vi, indtil slåenbærret har fået frost, vil kalde dem for ”tør i munden bær.”

Efteråret og lige om lidt vinteren giver som tidligere skrevet nye muligheder for oplevelser. Noget af det jeg selv nyder i høj grad er den friske luft der undertiden bider i kinder og lunger, og at jeg igen kan se træer og landskabets former. Jeg forundres over stjernehimlen, uendeligheden og de mange historier som er knyttet op på de forskellige stjernebilleder og så bliver jeg til stadighed imponeret over dem der før os kunne navigere efter stjernerne. Solen er relativ nem at navigere efter, det er om natten der bliver svært. De kunne noget, og det uden smartphones med diverse apps.

Vi ses derude.