… sådan begynder alle gode eventyr
”Flere års usikkerhed med vores lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond har nu fået en afgørelse. Vores lån til fonden afskrives med 90% og restbeløbet skal afvikles over en periode på 25 år med en årlig rente på 2 %”
Det nuværende Kyst- og Fjordcentret består af 4 fysiske enheder. Grenaa naturskole blev startet af daværende Grenaa kommune og Naturcenter Randers fjord kom til på privat initiativ, men med støtte fra Rougsø Kommune. Naturcentret blev etableret med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF), Indenrigsministeriets Landdistriktspulje, Århus Amt, Friluftsrådet og med en kommunal underskudsgaranti i en 8-årig periode. Siden har en lang række fonde støttet i forbindelse med projekter og udvidelser. Noget som direkte gave, andet som lån. Lånet fra Århus amt vidste vi godt skulle betales tilbage, mens lån fra Friluftsrådet blev eftergivet efter 10 år. Alle lån blev givet under forudsætningen, at den egentlige naturformidlingsvirksomhed blev opretholdt og videreudviklet. 3 gange har Arbejdsmarkedets Feriefond været inde og støtte. I forbindelse med de 2 seneste støtteomgange blev noget af støtten givet som direkte støtte mens bygninger blev konverteret til et lån. Hver gang har vi skrevet under på lånedokumenter der klart og tydeligt beskrev, at lånene var rente- og afdragsfri i 25 år til fuld indfrielse med mindre andet aftales. For 6 år siden skifter vi revisor, og noget af det første han gør opmærksom på er, at vi inden for en overskuelig periode skal betale det første lån tilbage til AFF. Jeg fortæller, at vi forventer at lånene enten bliver afskrevet eller forlænget. Men revisor er vedholdende og jeg tager kontakt til AFF og vi aftaler møde hos fonden. Jeg forhører mig også hos mine kolleger, og de afviser alle at det er et reelt problem. Men det er det. På mødet i AFF står det klart, at fonden vil have deres penge tilbage, og de opfordrer til at vi sparer op og ser os om efter et lån andet steds. Jeg gør det også klart, at vores årsresultater som regel ligger lige omkring 0,- og oftere med et minus end et plus. Og som regel tærer vi på egenkapitalen og det har været nødvendigt med ekstra tilskud. Jeg understreger at situationen er ny, og henviser til gamle mundtlige aftaler; Om at vi ikke skal betale lånene tilbage.
Det første møde afløses af et møde mere, og jeg informerer vores kommunaldirektør og Borgmester om situationens alvor, og sagen drøftes nu også politisk. Det er så at sige ude af vores hænder, og jeg har mange gange i de sidste 5-6 år måtte svare på det samme spørgsmål: Hvad nu hvis. Svaret har været det samme hver gang: ”I yderste konsekvens, så står vi foran en konkurs, men vi vælger nu fortsat at have mest fokus på vores udviklingsplan”.
Nu kender vi så afgørelsen som er landet mellem en stribe af Folketingets politikere og koordineret med EU.
Vi får afskrevet 90% af vores gæld og den resterende sum på 420.000,- skal afvikles over en periode på 25 år med en rente på 2%.
Det kunne have været meget værre. Set i forhold til en fuld gældsafvikling, så er det en kæmpe gave, men set i lyset af, at vi i branchen var stillet i udsigt at lånene bare var en formalitet, så er det stadig en udgift.
Men vi kigger fremad, vi trykker på udviklingsspeederen og glæder os over de mange oplevelser og viden vi skal give vores gæster i årene der kommer.
