You are currently viewing 25.000 fra seje sild til et nyt røre/følebassin i Fjellerup

25.000 fra seje sild til et nyt røre/følebassin i Fjellerup

På Kyst- og Fjordcentret sætter vi en ære i at gøre vores formidling så direkte og involverende som muligt. Derfor tænker vi altid på hvordan vi kan tilrettelægge vores aktiviteter efter at vores gæster er så aktive som muligt. I Fjellerup har der i mange år været et røre/føle bassin midt i lokalet. Det har fungeret godt, men stod overfor en større renovering. Derfor kom det som en fantastisk gave da Fjellerups seje sild henvendte sig til os for at høre om vi havde et ønske til en blivende gave i Fjellerup. Det er jo en fantastisk timing. For ikke så længe siden var de seje sild med ekstra følge på besøg på Fjordcentret for at overrække en check på 25.000,-

Vi skal nu i gang med at bygge et nyt bassin som skal stå klar til sæson 2019. Et bassin som vil give nye formidlingsmuligheder. Gaven er fra Fjellerups seje sild, og de seje sild fortsætter fortsat med at være med til at give oplevelser til såvel Fjellerups borgere som turister.

Vi er glade for den fantastiske gave og de muligheder det giver os som formidlere og ikke mindst de oplevelser og viden som vi kan give videre til vores gæster.