You are currently viewing Klinteetapen – del 2

Klinteetapen – del 2

Den vilde Camino – etapen fra Grenaa til Karlby klint

Tirsdag den 17. september er det muligt at gå med på anden halvdel af ”Klinte-etapen”.

Etapen begynder lige nord for Grenaa havn, ved stranden ved Nordhavnsvej. Vi går herefter mod nord mod Fornæs. Bugten vi går i hedder Ålebugt, og her ligger kalken så højt at vandet kan være helt fantastisk blåt. Vi kommer også til Fornæs Fyr, Jyllands østligste punkt. Ved Fornæs vil vi blive mødt af en af Kyst- og Fjordcentrets både som vil tage de første 9 personer ombord og så får man lejlighed til at sejle forbi de smukke klinter. Resten af gruppen fortsætter af stranden indtil Sangstrup klint begynder. Her kan der så være lidt ventetid indtil båden kommer tilbage.

Sejlturen fordrer stille vand, og du skal være forberedt på at skulle vade ud til båden, ca. 0,5 m dybde. 

Endemålet er Karlby Strandvej. Turen koster 100,- pr. person.

Start: Forenden af Nordhavnsvej ved stranden, lige nord for Grenaa havn.

Slut: Karlby strandvej.

Gå distance ca. 6 km.