Skip to content Skip to footer

Indvielse af sauna og ekstraordinær generalforsamling

Onsdag den 4. oktober kl. 18.30 ved Voer Færgested.

Anna Kirkegaard vil fortælle lidt om den kringlede ved for projektet, og Jørgen Laursen vil klippe den røde snor og tænde op i saunaen.

Mens saunaen varmer op afholdes ekstraordinær generalforsamling i foreningen Voer Færgested; Natur, Båd og Bad. Dette er nødvendigt for at kunne få medlemmer og dermed komme rigtigt i gang.

I den forbindelse skal vedtægternes justeres, og forslag til nye vedtægter kan ses neden for. 

Vedtægter for foreningen ”Voer Færgested: Natur, Båd og Bad”

20.11.2022

  • 1

Foreningens navn er ”Voer Færgested: Natur, Båd og Bad”, og dens hjemsted er forpersonen for foreningen i Norddjurs Kommune.

Foreningen blev stiftet 22. november 2022.

  • 2

Foreningens formål er at

  • Være det koordinerende led mellem de forskellige brugergrupper ved Voer Færgested.
  • Skabe det økonomiske grundlag for etablering og vedligeholdelse af de fælles faciliteter, som ikke er omfattet af kommunale forpligtelser.
  • Styrke fællesskabet og det sociale liv ved Voer Færgested på et almennyttigt og demokratisk grundlag
  • Foreningens kerneaktiviteter er åben vand svømning, paddleboarding, helårsbadning og sejlads i små både.
  • 4 Tilhørsforhold til andre organisationer

Foreningen er tilsluttet DGI under Danmarks Idrætsforbund og er underlagt denne organisations regler og bestemmelser.

  • 5 Organisationsforhold

Stk. 1: Som aktivt medlem kan optages enhver person, der tilslutter sig foreningens formål og betaler kontingent.

Stk. 2: Der kan på samme måde optages passive medlemmer.

Stk. 3:  Nye grupper/foreninger kan ansøge om at være en integreret del af foreningen.

Stk 4: Foreningen ledes af en bestyrelse, som vælges på generalforsamlingen, men som forsøges sammensat af medlemmer, der repræsenterer brugergrupperne.

Det drejer sig aktuelt om:

  • helårsbadere
  • åben vand svømmere
  • paddleboardere
  • Båd-lauget (Voer fortøjningspladser)
  • Fjordcentret

6: Medlemsforhold.

Stk 1: Ethvert aktivt medlem har ret til at anvende foreningens faciliteter og deltage i foreningens aktiviteter og tilbud samt til demokratisk medindflydelse på foreningens forhold efter disse vedtægter. Et passivt medlem har ikke adgang til at benytte foreningens faciliteter, men har alle øvrige medlemsrettigheder. For udøvelse af stemmeret på generalforsamlingen gælder bestemmelsen i § 8, stk. 6.

Stk. 2: Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og øvrige bestemmelser. Medlemmerne er endvidere forpligtet til at overholde de regler og bestemmelser, som er fastsat af DGI, som foreningen er tilsluttet.

Stk. 3: Anmodning om medlemskab behandles af bestyrelsen, og medlemskabet gælder fra, at bestyrelsen har oprettet det. Bestyrelsen kan kun afslå medlemskab, såfremt der foreligger en særlig begrundelse herfor. Afslag på medlemskab, dog ikke som følge af venteliste, kan kræves indbragt for generalforsamlingen af den, der har fået afslag. Anmodning herom skal fremsættes inden fire uger efter, at afslaget er meddelt. Anmodningen behandles på førstkommende generalforsamling.

Stk.4: Udmeldelse sker skriftligt ved meddelelse til bestyrelsen. Udmeldelse kan ske med én måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode. Alle økonomiske mellemværender opgøres og betales ved udmeldelse.

  • 7 Kontingent

Stk. 1: Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Bestyrelsen udarbejder forslag til kontingent efter drøftelse med brugergrupperne. Kontingentet består af et grundkontingent og et kontingentbeløb for hver aktivitet. Der kan fastsættes forskellige aktivitetskontingenter for konkrete grupper af medlemmer, herunder kontingent for passive medlemmer. Endvidere kan bestyrelsen fritage et medlem for kontingentbetaling, såfremt særlige forhold taler for det.

Stk. 2: Bestyrelsen opkræver kontingent og fastlægger opkrævningsform.

Stk. 3: Såfremt et medlem ikke betaler kontingent rettidigt, og ikke har betalt efter at være blevet rykket, slettes den pågældende som medlem. Sådant ophør af medlemskabet kan ikke kræves indbragt for generalforsamlingen.

  • 8 Udelukkelse og eksklusion

Stk. 1: Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan ekskluderes, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører.

Stk. 2: I sager om midlertidig udelukkelse og eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om eksklusion har medlemmet desuden krav på, at bestyrelsens afgørelse prøves på førstkommende generalforsamling, og sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt. Såfremt den ekskluderede ønsker at bruge denne mulighed, skal anmodning herom fremsættes til bestyrelsen inden fire uger efter, at eksklusionen er meddelt. Bestyrelsens afgørelse om eksklusion gælder, selvom den er krævet indbragt for generalforsamlingen, medmindre bestyrelsen bestemmer andet.

Stk. 3: Generalforsamlingen kan godkende bestyrelsens beslutning om eksklusion med samme majoritet som ved ændring af vedtægterne. 

Stk. 4: Såfremt et ekskluderet medlem senere anmoder om optagelse i foreningen, afgør bestyrelsen spørgsmålet.

 

  • 9 Generalforsamling.

Stk.  1: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2: Foreningen ledes af en bestyrelse på minimum 3 og maksimalt 9 medlemmer. Enhver brugergruppe skal være repræsenteret i bestyrelsen. Alle vælges på generalforsamlingen for en periode af 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ved første generalforsamling vælges halvdelen af bestyrelsen for 2 år og den anden halvdel for 1 år.

Stk. 3: Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer, og sekretær. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer, herunder formanden eller næstformanden er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.

Stk. 4: I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsesmøde afholdes når formanden skønner, det er nødvendigt, eller når 3 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske herom. Indkaldelsen skal så vidt muligt ske med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

Stk 5: Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden og kassereren.

Stk. 6: Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt personer bestyrelsen har inviteret. Stemmeret har alle medlemmer, der har været medlem af foreningen i mindst to måneder og ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde

Stk. 7: Vedtægtsændringer kan ske ved ordinær generalforsamling, når det fremgår af dagsorden og 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget

Stk. 8: Vedtagelse af fusion med anden forening afgøres efter reglerne om vedtægtsændringer.

  • 10. Regnskab

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Foreningens medlemsår er 1. april til 31. marts.

  • 11. Ordinær generalforsamling.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. april og indkaldes med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel og skal under alle omstændigheder indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere.
  2. Aflæggelse af formandens beretning.
  3. Aflæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det forløbne år
  4. Godkendelse af forslag til kontingent.
  5. Forslag fra bestyrelsen
  6. Indkomne forslag fra medlemmer
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  8. Valg af revisor for 2 år og revisorsuppleant for 1 år
  9. Eventuelt
  • 12. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstra ordinær generalforsamling kan indkaldes, når formanden skønner det nødvendigt og skal indkaldes, når 4 bestyrelsesmedlemmer eller 20 medlemmer eller ¼ af foreningens medlemmer skriftligt forlanger det. Indkaldelse og afvikling sker som ved ordinær generalforsamling. Punkterne 3,4,7 og 8 kan udelades, hvis ikke det forlanges medtaget.

  • 13. Opløsning

Opløsning af foreningen skal vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med max 3 ugers mellemrum. Ved foreningens evt. opløsning beslutter sidste generalforsamling eller et af denne nedsatte udvalg, hvad der skal ske med evt. overskydende midler til gavn for området ved Voer Færgested.

Gode råd til sikker vinterbadning

  • Varm dine muskler op, før du går i det kolde vand, fx ved at løbe eller gå en tur.
  • Hvis du går direkte fra saunaen til vandet, så lad kroppen køle lidt ned, inden du går i vandet.
  • Gå langsomt, da badebroen og trappetrinene kan være glatte. Et par sko kan være en rigtig god idé.
  • Hop aldrig i det kolde vand med hovedet først og tag gerne en hue på hovedet.
  • Træk vejret roligt, når du går i vandet – koldt vand kan give dig midlertidig åndenød.
  • Tag kun et kort dyp på fx 5-10 sekunder i det kolde vand de første gange, du vinterbader. Herefter kan du forlænge længden på dine dyp, som du synes. De fleste vinterbadere bader højest 20-40 sekunder.
  • Tag varmt tøj på efter badningen og drik rigeligt med te eller andre varme drikke.
  • Gå under ingen omstændigheder i vandet, hvis du er påvirket af alkohol eller føler dig sløj.
  • Bad aldrig alene.
  • Vær opmærksom på strømforhold og kølvand efter store skibe
  • Svøm aldrig under isen.
  • Fortæl din makker hvis du har diabetes eller anden sygdom, der kan kræve særlig behandling.
  • Hvis du er i tvivl, om dit helbred er godt nok til at vinterbade, så spørg din læge.
  1.  

SUP – 10 gode råd

  1. Brug ALTIDen sikkerhedsline til paddleboard.
  2. Husk svømmevest (det er et lovkrav).
  3. Medbring telefon i vandtæt etui.
  4. Gå som udgangspunkt ikke alene på vandet.
  5. Fortæl andre hvor I padler ud og hvornår I forventer at være tilbage.
  6. Få et introduktionskursus hos en surfskole.
  7. “If in doubt, don’t paddle out” – brug din sunde fornuft og kend dine begrænsninger.
  8. Brug korrekt påklædning efter årstiden samt vind- og vejrforhold.
  9. Undersøg altidvind- og vejrforhold inden du går ud. Gå ikkeud i fralandsvind hvis du er nybegynder eller let øvet. 8 sikkerhedsråd til åbent vand-svømning

10 gode råd til åben vand svømning

  1. Svøm aldrig alene
  2. Brug en farverig badehætte
  3. Lyt til myndighedernes anbefalinger om badning i området
  4. Undersøg vejr, bølger, strøm og mulighederne for at komme i land
  5. Vær opmærksom på coasters, motorbåde, robåde, kajakker m.m.
  6. Kommuniker klart og tydeligt med dem, du svømmer med
  7. Stop træningen, hvis du føler dig dårligt tilpas
  8. Svøm aldrig hårdere, end at du stadig har styr på navigation og sikkerhed
  9. Brug padlen til at signalere hvis du er i nød.