Skip to content Skip to footer

Vandretur fra Allingåbro til Voer Færgested

Fjordens Hemmeligheder

Naturvandring fra Allingåbro til Voer Færgested

Tag med på en unik gåtur fra Allingåbro langs med Grund fjord til Fjordcentret ved Voer Færgested.

Onsdag den 20. marts med start kl. 10.00.

Vi mødes ved Madpakkehuset i Lunden i Allingåbro. Herfra krydser vi Allingåen og følger først åen og siden Grund fjord langs med digerne.

Det er unik natur, og der planlægges efter at vi holder spisepause ved Hollandsbjerg Landeplads. Turen er på godt 12 km, og det er ikke det nemmeste terræn at gå i.

Du skal tilmelde dig senest mandag den 18. marts kl. 12.00

Det koster 150,- at deltage, med i prisen er en sandwich, myslibar, kildevand og transport tilbage til Allingåbro.

Tag de gode (vandtætte) travesko med og en tur rygsæk, for du skal selv bære din frokost.

Spørgsmål og tilmelding til turen på telefon 86 48 96 85. Ved tilmelding beder vi om dit navn og telefonnummer så vi kan komme i kontakt med dig hvis der sker ændringer i arrangementet.

Rørhøgen er en meget elegant flydende fugl

Vi kan være heldige at se den smukke rørhøg på vores tur.