I midten af december får vi besøg af meteorsværmen Geminiderne, som giver gode chancer for at se stjerneskud allerede fra først på aftenen. Vi inviterer til en hyggelig og stemningsfuld aften ved Kyst- og Fjordcentret, hvor du kan opleve stjernehimlen over Randers Fjord i mørket – og vælge præcis det niveau af oplevelse, der passer dig.
Det er fredag den 12. december.
- Spis med under stjernerne
Vil du være med til fællesspisning, serverer vi en lækker ”stjernekaster” med et glas hvidvin eller øl/vand. Det er kl. 18.00.
Pris: 95 kr.
Tilmelding senest onsdag d. 10. december kl. 12 på tlf. 86 48 96 85.
- Stjerneskud og bålhygge (gratis – ingen tilmelding)
Kl. 19.30 tænder vi op i Bålyurten, hvor du kan varme dig ved bålet, riste en skumfidus og nyde kaffe eller gløgg.
Vi kigger efter stjerneskud mellem kl. 19.30 – 21.00.
Er himlen overskyet, kan du i stedet prøve opgavehæftet ”Stjernebarnet” med små udfordringer for den nysgerrige familie.
- Sov ude i vintermørket
Som afslutning på “Nat i naturen” inviterer vi til overnatning i shelter, telt eller under åben himmel.
Gratis – men tilmelding nødvendig senest 10. december kl. 12 på 86 48 96 85.
👉 Arrangementet er gratis, medmindre du deltager i spisning.
