You are currently viewing Sommersjov 2023 på Kyst- og Fjordcentret
Begynd dit arrangement med en tur i waders. Vi pakker kurve med kaffe, rundstykker med mere. Vi gør den hvide dug klar, og I kan også tage net og spande med.

Sommersjov 2023 på Kyst- og Fjordcentret

Sjove familievenlige naturaktiveteter på 4 steder i Norddjurs kommune.

  • Fjordcentret – midt i Naturpark Randers fjord
  • Fjellerup Blå flag station
  • Bønnerup sommer pop-up
  • Grenaa naturskole

Fjordcentret, midt i naturpark Randers fjord

Åben alle dage, på hverdage fra 9 – 17 og i weekenderne fra 10 – 17.

Fjordcentret fortæller, at deres Top 3 gør det selv aktiviteter er: Tur i waders, Vandraketdyst, Kanotur. Men centrets gæster kan også prøve kræfter med gps-skattejagt, krolf, støvlekast, forskellige udendørsspil, ildtænding med ildstål og blår.

Det er muligt at leje stabile Askeladden joller med 4 hk motor til en tur på fjorden. De må lejes/sejles af alle myndige personer. 

Som gæst på Fjordcentret kan du leje et SUP-Board for 100,-

Det er desuden muligt tirsdag, onsdag og torsdag at tage med på en guidet tur på fjorden. Her kan du være passager i en af Fjordcentrets turbåde eller du kan være din egen kaptajn i de små joller. Der er afgang kl. 9.30 og målet er dels en sejltur på den smukke fjord og dels hente et nedgarn eller en ruse og måske sanke noget tang. Man skal have en tillægsbillet på 75,- for at deltage. Fangsten vil efterfølgende blive tilberedt på bålet.

Der er en stor legeplads, en udstilling der fortæller om livet ved fjorden. I udstillingen er der både aktiviteter og interessante videoklip, som enten fortæller historie eller giver instruktion.

Fjordcentret oplyser at man gerne må tage en stor madpakke med, for der kan tilbringes mange timer på Fjordcentret.
I cafeen er der salg af kaffe, te, kolde drikke, is og souvenirs.

Blå flag stationen i Fjellerup

Frem til fredag den 4. august er blå Flag stationen åben alle dage fra 10 – 16.

Her kan de besøgende låne waders og fangstgrej. Fangsten tages med op til guiderne på stationen, som vil fortælle om krabber, rejer og småfisk. Guiderne vil også vise hvordan man holder en krabbe så den ikke napper, og vise hvordan man kender forskel på han- og hun krabber. 

Det er muligt at leje snorklingskit og SUP-Boards på timebasis.

På Blå flag stationen er der et stort røre-bassin, som viser de fisk og krebsdyr som er i havet ud for Fjellerup. Der er borde og bænke hvor man kan tegne eller kigge nærmere på de fangede dyr.

Der er gratis adgang til Blå flag stationen, og det er muligt at leje snorklingskit og SUP-Boards.

Blå flag ”Pop-up” på Bønnerup Marina

Frem til fredag den 4.  august kan du finde en af vores guider på molen, alle dage fra 10 – 16.

På kajkanten er der opstillet nogle akvarier og en krabbetrailer. Guiderne har fangstudstyr med så besøgende gæster kan forsøge at fange krabber, rejer og småfisk.

Der bliver dagligt arrangeret krabbevæddeløb.

Naturguiderne fortæller om livet i marinaen. 

Der er gratis adgang.

 

Åben naturskole i Grenaa

Mandage, onsdage og fredage frem til og med uge 31 er der åben naturskole fra kl. 10 – 14. Du kan låne waders, net og spande og spadsere ned til lagunen. Her er der fine muligheder for at fange krabber, rejer og småfisk – både i vandet iført et par waders og fra den nye formidlingsbro. Fangsten kan du tage med tilbage til naturvejlederne og få sat navne på. En del af fangsten kan komme i det store rørebassin, mens en del af fangsten skal tilbage til havet. 

Der er dog lukket i uge 28, grundet etablering af Radio ABS´s Beachparty på Grenaa strand, så I den uge henviser vi til en af vores andre formidlingsstationer. 

På naturskolen er der et stort rørebassin og en stor samling af udstoppede dyr. De besøgende kan desuden slibe sten og undersøge sten og planter i en stereolup. 

Læs mere om de enkelte steder og deres addresser på www.kystogfjordcentret.dk

Mere info hos Carsten Enemark på 23 47 75 65 / ce@kystogfjordcentret.dk