Solformørkelse – onsdag den 12. august

Fjordcentret har i den anledning åbent fra 17.30 til 21. – med gratis adgang.

Oplev en 80 % solformørkelse fra Fjordcentrets formidlingsplatform. Her er den bedste udsigt mod vest.

Arrangementet begynder kl. 17.30 med bålmad, med forskellige små retter som vores bålgruppe er med til at lave. – OBS – madbilletterne er udsolgt. Men du må stadig meget gerne være en del af arrangementet. Selve solformørkelsen begynder omkring kl. 19.

Efter maden er der fælles højtlæsning under temaet solen og solformørkelse. Der er 2 steder med oplæsning, et for børn og et for voksne.

Du låner solformørkelsesbriller af os, så kan du trygt se på solen. Vi har også en lille model med solen, jorden og månen som vi kan bruge til at illustrere hvad der sker.

Arrangementet laves i samarbejde med Norddjurs biblioteker og de har forskelligt litteratur med både fag- og skønlitteratur.

Spørgsmål kan rettes til Carsten Enemark på 23 47 75 65.