Mod nord-nord-vest – ca. 1.300 meter herfra – ligger pumpehuset. Hele området mod nord, som også Kyst- og Fjordcentret er en del af, er beskyttet af et dige. Det inddæmmede areal udgør 462 ha og blev etableret i 1956-57 som et klassisk afvandingsprojekt.

Diget strækker sig over 6 km, og bag det løber 5 km åbne kanaler, der leder vandet mod pumpehuset. Den rødstensopførte bygning rummer to pumper med en samlet kapacitet på 1.000 liter pr. sekund. Systemet sikrer, at regn- og drænvand og indtrængende vand fra fjorden løftes gennem diget og ud i fjorden – også ved høj vandstand.

Kanaløens tilblivelse

Kanaløen opstod i forbindelse med den første uddybning af fjorden i 1906. Det opgravede materiale blev placeret i fjorden og dannede den langstrakte ø, som i dag ligger som en markant struktur i landskabet.

Øen er ca. 2 kilometer lang og kun omkring 60 meter på det bredeste sted. Den fremstår smal og lineær – et tydeligt resultat af menneskets indgreb i fjordens hydrologi.

På vestsiden ligger en lille havn, som giver adgang til øen fra vandsiden. Her findes to shelters, et madpakkehus og et flydende toilet, hvilket gør Kanaløen til et oplagt mål for kano- og kajakture samt mindre friluftsophold.

Kanaløen og pumpehuset fortæller tilsammen historien om, hvordan tekniske indgreb – uddybning, diger og pumpning – har formet området. I dag indgår de som en integreret del af landskabet i Randers Fjord, hvor natur, friluftsliv og kulturhistorie mødes.