Hvert år i april kommer store stimer af sild ind i Randers fjord for at gyde. Stimerne er så store, at når man som fisker rammer en stime, så er det ikke et spørgsmål om at fange fisk, men et spørgsmål om at stoppe når man har de fisk man kan bruge. Den ellers så stille fjord er fyldt med lystfiskere, som fisker fra bredden eller fra joller.
Sildefiskeri er nemt og sjovt
Sildefiskeri er dejligt nemt og lige til at gå til. Man fisker med et særligt sildeforfang, og der skal ikke sættes orm på en krog. Sildeforfanget har 5 kroge som hver især er fyldt med noget flitterstads, som lokker den sultne sild til at bide på. Sildefiskeri er godt begynderfiskeri, for når du rammer stimen, så er det ikke et spørgsmål om at fange fisk, men at stoppe når man har fanget de fisk som du skal bruge. Husk også at fisk er letfordærveligt, så tag noget med der er egnet til opbevaring af dine fisk.
Fra breden eller fra båd
Du kan prøve lykken lige nede ved Voer Færgested eller du kan leje en af vores stabile Askeladden både med en 4 hk motor (Må sejles af alle myndige personer). Hvis du vil være sikker på at der er en båd til dig så skal du booke den på forhånd.
Tilberedning
Fangsten kan renses på Fjordcentret, og hvis ikke man har prøvet at rense en sild før, så skal Fjordcentrets personale nok hjælpe i gang. I weekenden vil vi planke hele sild og steger silde fileter. En røget, planket eller grillet sild smager helt anderledes end marinerede sild.
Andre aktiviteter
Alle Fjordcentrets almindelige aktiviteter er naturligvis åbne.