Skip to content Skip to footer

Nat i Naturen på Kyst- og Fjordcentret

Oplev en gratis nat i naturen på Kyst- og Fjordcentret

Vil du prøve at sove ude i naturen under stjernehimlen og med fjordens stille rislen i baggrunden?

Lørdag den 6. september inviterer vi til Nat i Naturen – en aften og nat fyldt med hygge, fællesskab og naturens magi.

Vi mødes kl. 17, hvor vi finder vores sovepladser og tænder op i bålet til aftensmad. Du kan vælge at tage din egen mad med eller købe pølser og brød hos os.

Du har tre muligheder for overnatning:

  • Hængekøje i kæmpestor lavvu
  • Hængekøje i År 2000-lunden, hvor træerne blev plantet af 42 børne- og kulturforeninger i daværende Rougsø kommune for 25 år siden
  • Shelter inde i skoven

Når mørket falder på, går vi en aftentur, hvor I kan høre om nattens forskellige lyde og få vist stjernebillederne på himlen. Tilbage ved bålet hygger vi med grillede skumfiduser og mariekiks, inden vi kryber i soveposerne.

Om morgenen kan der købes og nydes en bolle med ost, inden vi siger farvel og tak for denne gang.

Praktisk information:
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på post@kystogfjordcentret.dk.
Skriv til os, hvor mange I kommer, hvor I ønsker at sove, og om I ønsker mad bestilt hos os.
Medbring sovepose, liggeunderlag og evt. ekstra tæpper til en kølig nat.

Tag familien eller vennerne med og oplev en nat, hvor naturen er helt tæt på. Vi glæder os til at dele naturens magi med jer.