Skip to content Skip to footer

Dagsmødet

Unikke mødelokaler

Midt i naturen

Kyst- og Fjordcentret har mødelokaler lige midt i naturen, ved Voer Færgested. Det er helt centralt i Naturpark Randers Fjord. Hold jeres næste event hos os. Vi tilpasser, i tæt samarbejde med jer, dagen til netop jeres behov og ønsker. Vi tilbyder samtidig lærerige og relationsskabende aktiviteter for medarbejderne, så samarbejdet og sammenholdet styrkes.

På Fjordcentret i Voer er der flere muligheder for at afholde jeres næste møde. Fælles for dem er, at vi er beliggende meget tæt på den smukke Randers fjord. I kan holde møde i Bålhuset, hvor der er plads til 60 personer, samt et stort industrikøkken. Her er store vinduer med udsigt til Fjordcentret og naturen. I kan også benytte jer af den store bål-yurt med bålsted i midten. Et helt unikt og stemningsfuldt sted, både om dagen og om aftenen. Her er der borde og bænke med plads til 40 personer. Vi kan også tilbyde, at I starter dagen med kaffe og rundstykker i fjorden, iført waders. Ring til os på 86 48 96 85, og hør mere om mulighederne.

Plenum2-1024x512
Guidet-bådture
Forplejning

Mødepakker

Eksempel på en mødepakke der består af:

Formiddagskaffe med rundstykker, ost og marmelade. Kan serveres i fjorden eller i et af vores lokaler.
Frokostsandwich med 1 øl/vand og vand fra hanen. Kan kombineres med en gps – bogstavsjagt
Dagens kage med kaffe / te
Kaffe og vand i løbet af dagen

Mødelokalet kan være i vores “Bålhus”, som er en lavenergi bygning fra 2010, her er der projektor og tavle, moderne køkken. Det er muligt at have bål / grill indendørs- derfor navnet.

Men der er flere spændende steder at holder møder. Aftensmad kan tilkøbes. Ring og få et samlet tilbud.

Pris 525,- pr. person, minimum 15 deltagere.

Med eller uden

Oplevelser

I kan holde jeres møder hos os enten med eller uden oplevelser. Vi har stor erfaring med teambuilding og kan lave aktiviteter der styrker samarbejdet og sammenholdet i virksomheden. Samtidig har I en sjov og hyggelig dag i naturen, hvilket er afstressende og med til at man ser nye sider af kollegerne.

I kan for eksempel bygge tømmerflåde, lave mad over bål, gummistøvle-kast og meget meget mere. Derudover kan I vælge om I selv vil stå for forplejning, eller vi skal klare det for jer. Ring til os på 86 48 96 85, så tager vi en snak om jeres ideer og ønsker for en sjov og lærerig dag, helt tæt på Randers fjord.

Leave a comment