For hele familien
Tirsdag, onsdag og torsdag i skolernes sommerferie tilbyder vi til alle vores gæster, at de kan komme med rundt om “Kanaløen”. Det koster 75,- plus din indgangsbillet / årskort. Turen varer ca. 45 minutter. Turen begynder kl. 10.30.
Nyd naturen og samværet med familie og venner på Fjordcentret. I får en dejlig dag med masser af sjove, lærerige og aktive aktiviteter for hele familien.
Her foregår aktiviteterne i jeres tempo, og der er tid til nærvær og hygge. Vores princip FNIS – Fingrene Ned I Skidtet, betyder, at I selv er aktive og deltagende i oplevelsen. Dette er med til at gøre det hele meget sjovere og I får meget mere viden med hjem.
Du må gerne have din hund med på Fjordcentret. Den skal blot være i snor, og så skal du selvfølgelig rydde op efter den 🙂
Fjordcentret tilbyder aktiviteter for den aktive famile eller vennegruppe.
Waderstur, vandraketter, sejlture og spændende fortællinger om naturen, både i og ved vandet. Samtidig tilbyder Fjordcentret på flere typer overnatningsmuligheder.
Som gæst på Fjordcentret er der mange muligheder for en hyggelig og lærerig dag i naturen, enten med familien, vennerne eller kollegerne. Derfor er der også mange der vælger at holde familiearrangementer på Fjordcentret.
Faciliteter ved et dagsbesøg
- Vores cafe tilbyder kaffe, te, kage is, slik og souvenirs.
- Der er bålsteder flere steder på vores areal som efter aftale gerne må benyttes.
- Det er desuden muligt at tage et brusebad efter en tur i en våddragt eller en ufrivillig tur i fjorden.
- Din hund er velkommen