Skip to content Skip to footer

Naturvandring – “Tættere på naturen”

”Tættere på naturen” er en fælles vandring i Grenå skov på 4,5 km. Vi vil undervejs på turen lave forskellige guidede aktiviteter og øvelser, som giver dig mulighed for at komme endnu tættere på naturen. I aktiviteterne skal du bruge dine sanser, fordybe dig, slippe tankerne for en stund og bruge fysisk bevægelse  ( som ikke er fysisk krævende ). Øvelserne er hentet fra naturterapeut uddannelsen. Det at komme tættere i forbindelse med naturen kan give ro, en bedre balance i hverdagen og fylde energibatterierne op i kroppen. Det ved mange allerede instinktivt.

Alle som er over 15 år og som kan medbringe deres nysgerrighed og gå i et jævnt tempo, kan deltage. Vi kan være mellem 8 – 25 deltagere.

Vandringen starter kl. 10 fra parkeringspladsen forenden af Katholmstrandvej, Grenå ( Kom gerne i god tid ) og vi slutter samme sted ca. kl 12.

Bente Bo Jensen er guide på vandreturen og holder i denne sommer til på den åbne Naturskole i Grenå. Bente har en sanselig, fordybende og kreativ indgang til naturen og holder kurser og events i naturen med fokus på bedre trivsel og naturforbundethed.

Tilmeld dig på 30 27 49 91 med en sms eller et opkald. Du kan også få flere oplysninger om turens indhold hus Bente. Du får besked, hvis pladserne er optagede eller hvis turen aflyses p.g.a manglende tilmelding.

Lige inden arrangementet begynder indbetaler du 100 kr på mobilpay nr. 601040 og du er tilmeldt turen og guidningen undervejs. 

MVH Bente Bo Jensen, Kyst og Fjordcentret.

Naturvandring giver tid og ro til fordybelse.