Fjordens dag er søndag den 26. maj fra 10 – 17 med arrangementer rigtig mange steder langs med fjorden.
Fjordcentret holder åbent hus, og som noget nyt kan du se vores nye regenerative sy værksted og du kan købe en fiskeplatte til 85,-
Der vil desuden være aktiviteter i naturværkstedet og ved udekøkkenet.
Der er gratis adgang, men vil du i kano eller i waders så skal du have en billet eller benytte dit årskort.
Filtedag – 8. juni
Der er filtekursus den 8. juni fra 9 – 15. Der er 10 pladser, og du skal være tilmeldt. Det koster 75,- Vi begynder med kaffe og et rundstykke, og der er eftermiddagskaffe. Husk madpakke. Temaet er tasker og tørklæder, og ved din tilmelding skal du fortælle hvad du ønsker at lave og i hvilke farver. Du afregner separat for materialeforbruget.
Arrangementet er for Skrubbemedlemmer, og hvis du ikke allerede er medlem, så skal du være det. (det koster 175,- for 2024).
Tilmeld dig senest den 31. maj på 86 48 96 85.
Fjordcamp 2024
Igen i år er det muligt at holde ferie på Fjordcentret. Du kan sove i shelter, lavvu (telt), eget telt eller i et værelse.
Uanset hvad du vælger så har vi masser af aktiviteter som I kan foretage jer, både mens der er personale på centret og også om aftenen. Kanotur i rørskoven, frokost omkring det flydende bord iført waders, dyst med vandraketter, krolf, gps-bogtsavsjagt, aktiviteter i naturværkstedet og omkring bålet. Tilbuddet gælder i skolernes sommerferie.
Læs med på Fjordcamp