Du kan leje et snorklingskit som består af en våddragt, finner (svømmefødder), maske og snorkel.
Pris 100,- pr. dag
Instruktion:
Når du har fundet dit grej, så skal du begynde med at få masken til at sidde rigtigt. Den skal hverken sidde for stramt eller løst, for stramt er ubehageligt og for løst giver vand. Hold masken op og træk vejret så tilpas hårdt gennem næsen at masken kan blive siddende af sig selv, det tryk du nu kan mærke fra masken, det er det tryk du skal forsøge at efterligne når du indstiller gummistropperne.
Sæt dig på 30 cm vand, sæt hovedet ned og kig. Også her vil der som regel være rejer at se på. Og så vil det være rart at kunne kigge mere uden at skulle op efter luft. Det er derfor at du nu skal igang med snorklen. Du skal ikke bide i snorklen, men blot holde sammen om mundstykket med dine læber.
Sæt igen hovedet ned i vandet og træk stille og roligt vejret – stadig på helt lavt vand.
Prøv nu at fylde snorklen med vand, du skal derefter puste kraftigt ud, og så kan du trække vejret igen.
Skulle der komme vand ind i maske, så er den nemmeste måde at tømme masken på at sætte pegefingeren på maskens overkant, og så foretage et kraftigt pust. Så vil du få tømt masken.
Du er nu klar til næste trin, nemlig at prøve at svømme med finner. Her skal du have så strakte ben som muligt.
Du er nu klar til at prøve at snorkle rigtigt, altså både ligge i overfladen og kigge, men også dykke ned under overfladen, og så huske at tømme snorkel og evt. maske.
Der er en egen stilhed under vandets overflade.
God fornøjelse 🙂