FN's Verdensmål 2030 - Kyst- & Fjordcentret

Kyst- og Fjordcentrets tilgang til arbejdet

I 2015 vedtog FN´s generalforsamling de 17 verdensmål, og 169 delmål. Det er verdens vigtigste plan, og hedder også 2030 målene. Alle målene er principielt ligestillede.

Kyst- og Fjordcentret er et formidlingscenter med hovedfokus på Naturpark Randers Fjord og hele kysten i Norddjurs kommune. Vi har naturvejledere ansat, og for dem er det helt naturligt at al tilgang til naturen handler om at benytte og beskytte.

Kyst- og Fjordcentret er organiseret som en forening med generalforsamlingen som øverste myndighed. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, som skal sikre sig, at vedtægter og formål, samt beslutninger på generalforsamlingen bliver efterlevet. Bestyrelsen består af 7 personer, heraf er en person udpeget af kommunalbestyrelsen i Norddjurs. De øvrige 6 er valgt på generalforsamlingen. Bestyrelsen har personaleansvar for centerlederen, som har ansvar for den daglige drift.

Bestyrelsen har et årligt visionsseminar, og på visionsseminaret primo 2023 deltog også det faste personale. Årets tema var udvælgelse af de verdensmål som Kyst- og Fjordcentret skal have særlig fokus på. Det er vigtigt at understrege, at vi med vores valg ikke har fravalgt nogle af målene. Men i erkendelse af, at man ikke kan have fokus på alle 17 mål med lige stor opmærksomhed, så har Kyst- og Fjordcentret valgt nogle mål som centret vil have særlig fokus på i de kommende år. Og mål hvor vi rent faktisk kan gøre en forskel med viden og inspiration.

Der er valgt 2 delmål og 2 hovedmål.

Kyst- og Fjordcentret deltager ligeledes i projektforløb under MeetDenmark.

Klimaregnskab med konsulentfirmaet Niras på sidelinjen. I 2023 udarbejdede vi vores første klimaregnskab med efterfølgende konkrete handleplaner for at nedsætte energiforbruget. Klimaregnskab vil fremover være en del af Kyst- og Fjordcentrets afrapportering.
“Bæredygtighed i værdikæden” et projektforløb sammen med Reepark, DGI-huset i Aarhus og Fængslet i Horsens. Det er konsulentgruppen “Cirkular impact” som leder os igennem projektet.

I takt med at vores undervisningsforløb og produkter bliver revideret og opdateret, så vil de valgte verdensmål blive indarbejdet.

11 Bæredygtige byer og lokalsamfund

Delmål 11.4: Beskyt verdens kultur- og naturarv.

Verdensmål 11.4 omhandler verdens kultur- og naturarv.

Kyst- og Fjordcentret er et formidlingscenter der gennem udstillinger, aktiviteter og events forsøger at skabe interesse og viden for vores fælles omgivelser. Vi tilslutter os den filosofi om at det man holder af, det vil man også beskytte.

Vi har et naturligt fokus på natur, men hvor det er oplagt formidler vi også kultur.

Natur

Al natur skal beskyttes, men nogle biotoper kan bedre tåle færdsel og aktiviteter end andre.

Randers fjord er Fuglebeskyttelsesområde fra Uggelhuse til Kattegat. Fra Voer Færgested og til Kattegat er fjorden også Ramsarområde. Det betyder, at der er særlige regler og forhold vi skal være opmærksomme på i perioden 1. marts – 15. juli.

Når vi er ude og sanke er vi meget opmærksomme på, at man stort set ikke skal kunne se at vi har været ude og høste siv eller plukket urter. Undtaget er dog evt. invasive arter.

Vi ønsker at gøre opmærksom på fjorden som levested og som spisekammer. Derfor ender vores fisketure populært sagt også i maven.

Mere om vores indsats på natur under hovedmål 14 og 15.

Kultur

Vi formidler kulturmiljø hvor det er naturligt at komme ind på det.

Godserne

Her kan bl.a nævnes de store godser langs med fjorden som har spillet og spiller en stor rolle, både natur- og kulturmæssigt. De godser vi oftets omtaler er Stenalt, Støvringgård og Holbækgård.

Digerne

Sejlrenden er en gravet sejlrende med en dybde på 7 meter. Fra naturens side er fjorden kun op til 3,5 meter dyb. I forbindelse med den første udbydning af fjorden i 1906-08 fulgte man fjordens naturlige løb fra Randers til Voer Færgested. Ved Voer Færgested valgte man at grave en snorlige rende 2,5 km nordpå, hvorefter man igen ramte fjordens naturlig løb. Af det opgravede materiale opstod “Kanaløen”. I tidsrummet 1920 – 1964 byggede man en række diger langs med fjorden. Fjorden ændrede i den periode karakter fra en meget bred fjord til en noget smallere fjord.

Færgestederne

Kigger man på gamle topografiske kort kan man se færgefarter 3 steder ved fjorden;

Udbyhøj – Udbyhøj (Vasehuse),
Voer Færgested – Mellerup,
Uggelhuse – Svinget.

I dag er der færgedrift ved Voer – Mellerup og Udbyhøj.

Ved Uggelhuse har færgedriften udelukkende været i form af en robåd.

Voer – Mellerup er omtalt første gang i 1610 og var frem til 1867 en kåg. Fra 1867 til 1925 var færgedriften en trækfærge. Fra 1925 til 1963 var færgedriften en motorbåd med en pram der kunne trækkes eller spændes på siden af motorjollen, og siden 1963 er det færgen “Ragna” der sejler de små 500 meter mellem de 2 færgesteder.

I 1967 blev færgeriet Udbyhøj færgefart formelt indviet, men Udbyhøj er omtalt som færgested første gang i 1613. I 2006 blev trækfærgen indsat, overfartstiden er ca. 4 minutter.

Søkogleaks og Tagrør

I Grund fjord og den indre del af Randers fjord er der store områder med Søkogleaks, i daglig tale omtalt som siv. Sivene var tidligere en meget vigtig råvare for de lokale fiskere, idet sivene kunne høstes og efter tørring bruges til fremstilling af sivsko.

Randers fjord rummer kæmpe store områder med tagrør, som stadig den dag i dag høstes og bruges kommercielt.

Færgerne, godserne, digerne og siv/tagrør har en stor plads i Fjordcentrets udstilling og i den direkte formidling på centrets ture på fjorden.

12 Ansvarligt forbrug og produktion

Delmål 12.8 Give alle mennesker viden og forståelse for at kunne leve bæredygtigt

Verdensmål 12.8 omhandler forståelse for at leve bæredygtigt

Dette punkt er ligesom mange af de andre mål svært og vigtigt.

Vi er ikke eksperter, men vi kan give viden om sammenhænge. Vores tilgang til formidling er nærvær og aktiviteter. Vi forsøger at inspirere, og vi forsøger at gøre vores gæster nysgerrige, for nysgerrige mennesker undrer sig, stiller spørgsmål og reflekterer over det, som de har hørt, set, læst eller erfaret.

Vi tilrettelægger oplevelser som giver viden, og viden giver holdning, og holdning giver mulighed for handling. Nogle af de gamle råd fra Brundtland rapporten giver stadig god mening; tænk globalt handl lokalt.

På Kyst- og Fjordcentret forsøger vi i høj grad at handle lokalt. Vi forsøger også at skabe gode kulinariske oplevelser med lokale fisk og skaldyr. Mange af vores bålretter er meget plantebaseret, og ikke mindst med vægt på årstidens grønt. Det kød der er i, vil ofte være kylling, fordi kylling er mere bæredygtigt end okse. Mange af vores måltider bliver tilberedt sammen med vores gæster, og her taler vi om at begrænse madspildet. Altså vores gæster skal være mætte, men alle er også meget forstående overfor at vi skal begrænse madspild. Derfor er der en fælles forståelse for at vi ikke tilbereder mere mad end vi tror vi kan spise, fordi evt. rester kan være meget svære at genbruge. Der er også regler fra sundhedsmyndighederne som skal efterleves.

14 Livet i havet

Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

Der er 10 delmål, og flere af dem ligger uden for for vores direkte indflydelsessfære. Men med vores beliggenhed så er det oplagt, at vi selvfølgelig og helt naturligt skal beskæftige os med “Livet i havet”. Flere af vores formidlingsforløb; “Livet på det lave vand”, Fjordens Friske Fisk er knyttet direkte op på livet i havet. Her er naturvejlederne med og taler om arter og deres levevilkår. Afhængig af aldersgruppe taler vi om økosystemer, og vi tager som regel fangsten med hjem. Her kommer vi det enten i et akvarie / rørebassin eller også spiser vi noget af fangsten.

Rigtig mange mennesker har svært ved at lave koblingen mellem den levende fisk og den fisk som de spiser. For børns vedkommende ofte kender de kun en fiskefilet, og de får en kæmpe oplevelse af at se den levende fisk der spræller. Naturvejlederne afliver altid fiskene, og efter en grundig dissektion får børn (og voksne) lov til selv at rense og flå fisken, og sluttelig lave den udskæring som vi skal bruge til dagens måltid. Her kommer dagens næste overraskelse, nemlig at man godt kan spise fisk der ikke er friturestegt.

På den måde kan vi sige at vi skaber kræsne eller bevidste børn, for lige pludselig har de oplevet hvor godt frisk fisk smager, og det uden pomfritter og diverse dressinger.

Vi bruger også vandet til friluftsliv, vi sejler, snorkler og går i det, også her er det oplagt at tale om vand.

Vi sætter fokus på Livet i havet for at gøre vores gæster opmærksomme på det økosystem som havet er, og at det er sårbart.

Livet på land

Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse samt standse jordforringelser og tab af biodiversitet.

Der er 12 delmål, og flere af dem ligger uden for for vores direkte indflydelsessfære.

Der er mange forskellige økosystemer på Djursland, og dermed finder og oplever vi også mange både dyr og planter. Også her arbejder vi ud fra den filosofi, at vi skal skabe oplevelser som giver glæde og vækker nysgerrigheden hos vores gæster.

Der findes både “hit” dyr og planter, men også det modsatte. Uanset om det er det ene eller det andet, så er der gode historier og dermed gode formidlingsmuligheder i såvel dyr og planter og deres levebetingelser.

Vi anvender gerne vilde urter i forbindelse med vores madlavning, og også her er vi opmærksomme på at fortælle vores gæster om hvor de må plukke, hvor meget de må plukke og at de skal være sikre på at det de plukker rent faktisk er det de tror de plukker. Der findes også meget giftige planter og også meget sårbare / “truede” planter.

Dyr og fugle vækker også forskellig interesse. De store pattedyr kan noget helt specielt, og det samme med en række af fuglene. Derimod er det noget sværere med insekter og alt det andet vi i naturvejlederkredse kalder for “Krible-krable”. Men alt har en plads i det store økosystem, og det er her vi som naturformidlingscenter spille en vigtig rolle.