Skip to content Skip to footer

Duelighedsbevis og Grøn julecafe

Duelighedsbevis

Vil du gerne og helt lovligt kunne sejle en planende båd op til 15 meter, så skal du som minimum have et speedbådscertifikat, men vil du gerne vide lidt mere om færdselsreglerne til søs, så skal du tage et duelighedsbevis der strækker sig over en vinter. Så får din tillærte viden mulighed for at bundfælde sig, du får mulighed for at dele nogle sjove oplevelser på vandet og vi giver dig både teoretisk viden og praktisk kunnen.

Torsdag den 14. november afholder vi første kursusaften i Duelighedsbevis

Første aften er gratis, og vil du fortsætte så koster selve kurset 2500,- Hertil skal du påregne udgifter til materialer og prøvegebyrer. Fjordcentret har en del materialer som du kan låne i kursusperioden.

Du kan få flere oplysninger direkte hos Carsten Enemark på 23 47 75 65, det er også det nummer du skal tilmelde dig på.

Tid: Torsdag den 14. november kl. 19.00 – 21.00

Sted: Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted

Det er let at filte et hjerte.

Grøn julecafe

Torsdag den 21. november fra 19 – 21 er der grøn julecafe på Fjordcentret.

Vi slår atter dørene op til en hyggelig aften, der vil være arbejdende værksteder som du selv kan være en del af, og så vil der være muligheder for at købe kaffe, gløgg og æbleskiver. Æbleskiverne er hjemmebagte.

I naturværkstedet kan du flette, i udstillingen kan du filte og i sy værkstedet kan du få en snak om vores upcycling af waders, redningsveste med mere.

Der er gratis adgang. Materialer til værkstederne kan købes til fornuftige penge, og det samme gælder for kaffe, gløgg og æbleskiver.

Tid: Torsdag den 21. november kl. 19.00 – 21.00

Sted: Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted

Flere oplysninger hos Carsten Enemark på 86 48 96 85 / 23 47 75 65