Bålhuset på Fjordcentret

Bålhuset er vores flotte selskabs-, foredrags- og mødelokale med plads til 60 personer. Til salen hører et topmoderne produktionskøkken med alt i service, køkkenudstyr, køleskabe, stor fryser, 2 varmluftovne, 1 microovn og industriopvaskemaskine. 

Der er en rigtig dejlig udsigt, og lokalet er lyst og venligt. Der er 2 skydedørs partier og 2 almindelige døre.

Selve salen kan afskærmes mere eller mindre med en foldedør ud til foyeren.

Servicet består af flere forskellige størrelser tallerkner og glas, samt bestik og diverse serveringsudstyr.

Ved siden af selve festsalen, er der 6 værelser med 4 komfortable senge, som kan lejes med. Læs mere herunder. 

Bålsalen har handicapvenlige toiletforhold, og der er adgang med kørestol via faste ramper. 

Der er projektor og højtalere. I foyeren er der et fjernsyn som kan afspille diasshows fra en usb-enhed

Ved booking af Bålhuset betales et depositum på 2.500 kr. Priser

værelser
Bålhuset er en fantastisk ramme for din næste fest

Bålhusets historie

Bålhuset, som er et lavenergi hus, er indviet i foråret 2010. Huset er opvarmet med jord- og solvarme. 

Selve Bålsalen er på knap 100 m2, dertil en foyer, som kan adskilles af en foldevæg. Der er adgang til køkkenet fra både foyer og Bålsalen.

Det hedder Bålhuset, fordi det er muligt at lave mad på bål inde i Bålsalen. Ønskes dette, kræver det at der er fast personale tilstede pga. sikkerhedshensyn og brandmyndighederne. 

Grillen kan flyttes udendørs, og så må I gerne selv grille. 

konference rum til virksomhedstur

Weekend Priser

Vi er først og fremmest et naturformidlingscenter, og derfor kan du roligt planlægge en familiefest eller en mærkedag, hvor dine gæster ikke bare skal nyde den gode mad og det gode selskab, men også opleve fællesskabet ved aktive oplevelser.

I kan vælge at drikke velkomstdrinken i waders, skyde med vandraketter, finde bordkort med GPS, tage en kanotur, gå på opdagelse i udstillingen eller lege på vores store legeplads.

Det skal bare lige aftales med vores personale. 

Ring til os på 86 48 96 85, så svarer vi gerne på spørgsmål og hjælper med at arrangere en herlig dag eller weekend på Fjordcentret.

I priserne er der inkluderet adgang til Fjordcentret en dag. Hvis I er her flere dage, så skal I opgradere til et årskort. Børn plus 50,- og voksne plus 100,-  

Hverdag og fest

Du kan naturligvis også leje Bålhus, værelser og vores andre faciliteter i hverdagene.

Ring og få et tilbud.

Bålsalen er stort set kvadratisk.
Plankelaks til forret, efterfulgt af kylling med diverse grønsager.
Bordene er lette at flytte rundt fra hestesko til gruppearbejde.