Et introduktionsforløb på Kyst- og Fjordcentret giver en rigtig god start på ungdomsuddannelsen. De unge mennesker er tæt sammen og løser en række opgaver af såvel faglig som social karakter. Vi sørger for programmet fra 9 – 16, madlavning foregår på bål efter vores anvisninger og overnatning til eleverne foregår i shelters eller lavuer, mens der er værelser til lærerne.

Tilbage til Skoletjeneste

Oplevelser på vandet

Det er oplagt at bygge en tømmerflåde i forbindelse med et introdøgn på Fjordcentret. Eleverne skal arbejde tæt sammen, og læreren har mulighed for at observere på den enkelte. Vi er med hele vejen igennem – også på vandet i følgebåd.

Vi har udarbejdet den lovpligtige sikkerhedsinstruks del 1 og del 2. Vi har desuden særskilt passageransvarsforsikring.

 

Udfordringer på land

En del af vores tilbud er at vi udfordrer de unge mennsker med en række forskellige teambuildingsopgaver. Opgaver hvor de både skal bruge kroppen og hovedet. Vi lægger vægt på at de unge mennesker skal have det sjovt.

Mad og Overnatning

Det er helt oplagt at lave mad på bål, og vi har indtil flere gode bålpladser og meget godt bålgrej som I gerne må benytte. Der er køleskabe i naturværkstedet.

Overnatning 

Lærere og evt. tutorer overnatter i værelser. Der er ialt 6 værelser med 4 gode boksmadrasser. 
Eleverne overnatter ude i Shelter eller Lavvu (telt)