Grenaa naturskole
Åben Naturskole
Hverdage i uge 26 – 31 fra 13 – 16
Der er gratis adgang til åben naturskole.
Hold øje med kalenderen for arrangementer og events.
Grenaa Naturskole har til huse i Klithuset, der ligger i første klitrække ved Grenaa strand. Klithuset er rammen for en lang række aktiviteter, møder og undervisning – samt Blå Flag-aktiviteterne i Grenaa.
Fokus er naturligvis på havet og det kystnære landskab, men er også udgangspunkt for ture til spændende naturområder som for eksempel klinterne ved Gjerrild, Sangstrup og Karlby.
Kanoudlejning
Tag en kanotur på Grenåen fra Gasværksvej til Enslevgården, book via Grenaa Turistbureau eller på 86 48 96 85.
Vores kanoer ligger på Gasværksvej. Ved booking får du oplyst en kode så du kan komme til padler, redningsveste og kanoer.
Undervejs passerer du hele 7 broer inden du når Enslevgården.
Turen er ca. 3 km.
En kano med udstyr koster 200,-
Her finder du grenaa naturskole
Klitten 1, 8500 Grenaa
Tlf: 86 48 96 85 el. 24 88 00 33 ring endelig til os hvis du har spørgsmål eller ønsker. Vi hjælper dig gerne med at planlægge et godt program til skoleturen, familiearrangementet eller firmaturen.
Naturen omkring Grenaa er gavmild og byder på et væld af fantastiske oplevelser i skov, hede og strand – alt sammen i gåafstand.
NATURSKOLETILBUD


- Livet på det lave vand
- Krible - Krable
- Ildens Magi
- Årstids specifik naturvejledertur
- Kanotur på Grenåen
- På tur med GPS
- Geologi - Sten og fossiler (v. Sangstrup klint)
OK-DJURS


- Kapacitet til 20 personer
- 2 toiletter
- Køkken med køleskabe, komfur og opvaskemaskine
KLITSTUEN (BLÅ LOKALE)


- Kapacitet til 45 personer
- 2 toiletter, heraf det ene handicapvenligt
- Køkken med køleskabe, komfur og hurtig opvaskemaskine
LABORATORIET


- Kapacitet til 25 personer = 1 skoleklasse
- Rørebassin med 2 niveauer
- 1 baderum og 2 toiletter
- Adgang til relevant naturfagligt udstyr










Laboratoriet
Rørebassin
I laboratoriet er der et stort rørebassin i 2 niveauer. Her er der fisk og krebsdyr som er fanget sammen med vores gæster i lagunen. Mange af vores wadersture begynder og slutter omkring rørebassin. Ved begyndelsen for at høre om hvad vi kan fange, og ved slutningen sætter vi udvalgte dele af dagens fangst ind i røre-bassinet.
Udstoppede dyr og fugle
Grenaa Naturskole har en fin samling af udstoppede dyr og fugle. De er i skabe, men som besøgende må I efter aftale gerne tage dem ud for at se nærmere på dem.
Arbejdsstationer
Der er borde og stole som kan flyttes rundt efter de konkrete opgaver der skal løses. I kan låne diverse undersøgelsesbakker, pincetter og stereolupper. I forbindelse med et geologi tema er der også stenslibemaskiner.
Der er en stor dobbeltdør i enden af rummet som giver mulighed for let at komme ud og ind. Det er især smart hvis man skal lave noget med vand eller bare gerne vil nyde den friske luft.
Bad og toilet
Der er to toiletter og to baderum
Andet udstyr
I det tilstødende lokale er naturskolens waders, fiskestænger, net, ketsjere og spande.
På begge side af huset er der bord/bænkesæt. På vestsiden af huset er der desuden hævede bålsteder.







