Tag på lejrskole midt i naturen

- det bli'r ikke bedre!

Tag på lejrskole ved Fjorden eller ved Grenaa Strand

Der er to muligheder for aktiv lejrskole hos Kyst- og Fjordcentret.

Geminiderne. Stjerneskud og fuldmåne ved FjordcentretFjordcentret i Voer (v. Randers Fjord)

I overnatter i lavvuer eller shelters – selvfølgelig med adgang til køkkenfaciliteter, bad og toiletter.
Jeres ophold kommer til at handle om friluftsliv, hygge ved bålet, fiskeri og stjernekiggeri i om natten. I skal også ud og sejle i kano eller på tømmerflåde og en tur i fjorden i waders. Om sommeren er det også muligt at bade fra vores flydebro.
Overnatningen koster kr. 1295,- pr. døgn pr. klasse. (25 personer)
Vi har en god aftale med den lokale købmand, og vi anbefaler også gerne et busselskab, hvis I har brug for transport til og fra toget/rutebilen eller på udflugter.

Solhytten ved Grenaa Strand: 

Solhytten, Kaprifolievej 10, 8500 Grenaa
Solhytten har plads til 40 personer, (2 sovesale med hver 20 køjer, toiletter og bad), tre lederrum med 2 senge i hvert, stor terrasse med udemøbler og grill, bålplads og en lille dam. Lejrskole ved Grenaa StrandSolhytten ligger 500 m fra lækker badestrand og er nabo til stor naturlegeplads.
Naturvejlederen på Grenaa Naturskole (300 m) kan bookes til forløb og aktiviteter i Plantagen, ved stranden eller havnen. I har desuden mulighed for at låne net og spande på Naturskolen.
Ca. 3 km fra Grenaa station. Solhytten bookes her eller ved at ringe til os på 8648 9685

På kortet herunder er Solhytten samt Grenaa Station afmærket.

 

 

 

Grenaa Station

Solhytten, Kaprifolievej 10, 8500 Grenaa