Efterårsferie på Kyst- og Fjordcentret:

Drager der flyver, friske fisk og nørderi i et telt

Overskriften for aktiviteterne på Kyst- og Fjordcentret er som ofte noget man kan forbinde med friluftsliv. I skolernes efterårsferie er der igen friske tilbud.

Mandag den 15. Oktober
Dragedag på Grenaa Naturskole. I tidsrummet mellem 11 – 15 er drageværkstedet åbent og det vil være muligt at bygge slædedrager m.fl. Du betaler for udelukkende for materialerne. Der er åbent såvel i drageværkstedet som i Laboratoriet hvor du kan få mulighed for at klappe en krabbe.
Tag en madpakke med. Det er desuden muligt at købe kaffe og pandekagedej.

Tirsdag den 16. Oktober
Vi begynder med Fisketur efter nedgarn. Det vil sige garn, der står på bunden og primært fisker efter skrubber. Vi har sat garnene dagen før, og du kan som gæst komme med ud og røgte dem. Selve sejlturen er altid en oplevelse, men vi vil ikke lægge skjul på, at vi også håber på at fange nogle fisk. Fangsten skal naturligvis kigges grundigt på og derefter tilberedes på bål.

Dagen fortsætter med drageværksted hvor du i Naturværkstedet kan bygge bl.a. Slædedrager. Langt de fleste af Fjordcentrets øvrige aktiviteter er også en mulighed.

Onsdag den 17. Oktober
Store “trænørde” dag. Vi vil snitte små figurer, lave tegnekul, bage kager på bålet i den store lavvu, og så vil vi udendørs lave flitsbuer.

Torsdag den 18. Oktober
Vi tager på vores traditionsrige fisketur med fiskestænger til Kanaløen. I timen mellem 10 og 11 kan du blive sejlet over til Kanaløen. Her vil en af vores naturvejledere være med til at fiske, tænde bål og snakke om fugle, fisk og natur. Tag den gode madpakke med og tøj til udendørs ophold, for vi sejler først hjem igen i timen mellem 14 og 15.

Priser

Mandag på Grenaa naturskole: Her betaler du for materialerne med priser fra 50,-  og evt. pandekager og kaffe.

Tirsdag, onsdag og torsdag betaler du en entrebillet eller viser dit sæsonkort. Hertil skal så lægges et tillæg på 50,- hvis du skal med ud og sejle (Tirsdag og Torsdag) samt for materialer fra 50,- til drager og evt. kaffe og pandekager.